fredag den 15. juli 2011

Hverdag i Port Douglas

Vi er nu faldet rigtig godt til i Port Douglas, hvor vi får arbejdet en masse. De sidste er gået med arbejde hovedsagligt. Desuden har vi fået en del gode venner på hostlet, som vi bruger tid sammen med. En formiddag fik vi Topher, en kok som bor og arbejder på hostlet, til at lave pandekager. En eftermiddag lejede vi Harry Potter 7 del 1, så vi er klar til at se den sidste del. Vi skal dog nok hele vejen til Cairns for at komme i biografen, men den tur tager vi gerne, når vi engang får tid. Og i går var vi med Paul, en englænder som er lidt strandet i Port, fordi han venter på post, og Topher nede ved stranden og grille. Det blev en slags ’Dunch’ (dinner-lunch), hvor Topher stod for at grille. I sidste uge var vi til barbie ved Milles kollega. Her smagte vi kængurubøf, som faktisk var overraskende godt. De ser godt nok søde ud, men man må have i mente, at der er flere kænguruer end australiere. Det var en hyggelig aften, som endte tidligt for os, fordi vi skulle tidligt op på arbejde dagen efter – story of our lives.
Vi har begge fri fra caféerne mandag og tirsdag, så søndag og mandag er de dage, vi kan gå i byen. Bylivet er ikke det store her. Der er én bar, der har åben til efter midnat, og den lukker allerede kl. 3. Dét og så det, at der ikke er nogle fast food kæder her, hjælper os med spare penge. Vores opgaver på caféerne spænder fra at stå ved kassen, mixe juice til de normale opgaver på en cafe, hvilket gør arbejde meget alsidigt. Vi synes, timerne går stærkt, især når der er travlt. Vi er glade for vores arbejde, hvilket er godt, når vi skal være her i cirka seks uger endnu. Desuden får vi en masse erfaring, som vi håber på at kunne bruge derhjemme.
På restauranten har vi lidt færre timer, og der er mindre tryk på. Vores opgaver her er rimelig simple, hvilket godt kan gøre det lidt kedeligt, især når der er stille. Så for at gøre det mere spændende jagter vi de sølle drikkepenge, der engang imellem er at komme efter. Vi kan dog mærke, at de er glade for os, så vi har fået mere ansvar i form af at være værtinder.
Den 9. havde vi været af sted i fem måneder. Det fejrede vi med en lækker bøf.
Der er nogle lidt skøre, men meget søde drenge, der bor på vores hostel. I går aftes valgte de at rode igennem vores kollegas taske. Hun er for tiden på roadtrip og havde efterladt nogle ting på deres værelse. Der resulterede i, at fem drenge gik i byen i kjoler.
Vi valgte i mandags at bruge vores ugeløn på en billet til New Zealand og har nu planlagt resten af vores rejse. Vi bliver her i Port Douglas til ca. 26. august. I Far North Queensland er postvæsenet ikke så hurtigt, så post fra Danmark tager mindst to uger om at komme frem. Det er den australske leaned back attitude, der her kommer til udtryk. Efter Port Douglas går turen til Darwin, Alice Springs, Adelaide, Melbourne, hvor vi skal møde Mette og Camilla og Tasmanien. Den 28. september flyver vi mod New Zealand, hvor vi skal tilbringe en måned. Dermed kan vi nu afsløre, at vi lander i Danmark d. 30. oktober klokken 17.30. Vi ser meget frem til at komme hjem, men glæder os også meget til de eventyre, vi skal på inden.

2 kommentarer:

  1. Hej i 2. Har lige talt med Tove, Mette Sørensens mor, som jeg mødt hos lægen. Hun nåede lige at fortælle, at Mette jo skal ud på en større rejse og som i selv skriver skal mødes med jer. Det bliver helt sikkert sjovt.
    Ellers er vi så småt ved at komme igang på arbejdet, efter en rigtig fed ferie i Argeles sur Mer i Frankrig.
    Har lige haft Morten og Stinne på besøg i nogle dage. Nu er de hos Mortens forældre. Vi skal i øvrigt have en ipad 2, inden denne måneds udgang, så nu kan vi gå rundt og filme - det bliver verdensklasse næste gang vi skyper. Knus og de bedste ønsker for jer fra Struer/Jørgen

    SvarSlet
  2. Hej far
    Ja, vi ser frem til at moede Camilla og Mette. :)
    IPad 2!?!? Det ville jeg alligevel aldrig have gaettet.
    Knus Mille.

    SvarSlet