Søndag d. 29. maj sluttede frugtplukkereventyret, og vi fortsatte rejsen videre op ad kysten. Næste stop var Agnes Water, som er et af de sidste surfsteder. Længere nord på er der ingen bølger pga. Great Barrier Reef, som stopper bølgerne. Vi havde tre overnatninger i Agnes. Om mandagen vores Sund Uge. Så de følgende dage stod på sunde måltider og træningen. Udover det gik tiden med at ligge på stranden og en gåtur til nabobyen, Town of 1770. Vi lejede desuden forgæves surfboards. Et godt råd er at tjekke surfforholdene, inden man lejer boards og rent faktisk slæber dem ned på stranden.
Onsdag d. 1. juni tog vi natbussen fra Agnes Water til Airlie Beach. Busturen var ikke den mest fantastiske. Vi havde håbet på at kunne sove, men det lykkedes ikke. Vi var derfor ret ved siden af os selv om torsdagen. Vi skulle første på vores cruise til Whitsunday øerne om søndagen. Tiden fik vi til at gå med at ligge ved byens anlagte lagune samt at støde ind en masse mennesker, som vi tidligere har mødt. Mange rejser den samme vej og har de samme stop, og det er som om, vi rejser i nogenlunde samme tempo.
I Airlie Beach var vi også et smut ved lægen for at få vores medical dive, en lægeerklæring der siger OK for at vi sikkert kan dykke. Efter en række underlige test bestod vi begge. Grunden til at vi ordnede erklæringen i Airlie var, fordi det er det billiigste sted at gøre det.
Søndag d. 5. juni startede vores Whitsunday cruise. Med vores held regnede det desværre det meste af dagen. Vi skulle sejle med en båd ved navn Venus, som var ret lille, men det gjorde ikke noget, for vi skulle sove i sovesale på et resort på Hook Island. Vi var 15 på båden, deriblandt var der seks amerikanske piger, hvor én af dem faktisk bor i Portland, hvor Majas forældre også bor. Søndagen gik med at sejle ud til resortet. Vi begyndte at drikke lidt goon (billigt hvidvin), men vi måtte give op efter ikke meget mere end et glas, fordi båden gyngede lidt for kraftigt.
Vi sejlede ud til Whitehaven Beach på Whitsunday Island (den største af øerne i øgruppen) om mandagen. Her gik vi en lille bushwalk op til et udkigspunkt. Derefter havde vi et introdyk, hvor vi i små grupper fik en lille smagsprøve på det at dykke. Der var ikke så meget at se, men det var fedt at prøve alligevel. Herefter gik turen videre mod Border Island, hvor vi snorklede og så de smukke koraler og de forskellige fisk. Om tirsdagen gjorde vi et stop ved Cooks Cave for at snorkle. Her fodrede de fiskene, og de kom helt tæt på. Det sted var endnu bedre at snorkle ved.
| Whitehaven Beach er en af de bedste strande i verden. Vi så den desværre på en meget overskyet dag. |
| Mille ramt af transportsyndromet. |
| På Hook Island fik vi hver en frisk kokosnød. |
Vi tog tilbage til fastlandet, hvor vi fordrev tiden med lidt af hvert, inden vi skulle med bussen til Townsville om aftenen. Vi ankom til Townsville omkring kvart i et om natten. Vi skulle derfor finde nøglen til vores sovesal i en boks. Da vi låste os ind på værelset, var alle senge optaget. Maja fik ringet til en receptionist, som sørgede for, at vi kunne sove inde hos nogle ansatte. Vi var begge ret trætte efter at have stået op kl. 6 de to forrige dage, så vi var ikke i de bedste humør.
Den efterfølgende dag fandt vi ud af, at der var sket en misforståelse. De forventede først vores ankomst natten efter. Vi gik et par timer rundt i byen og langs stranden, inden vi tog færgen til Magnetic Island. Her skulle vi tage vores dykkercertifikat.
| Possum på madjagt... i skraldespanden... i køkkenet... på vores hostel... i Nelly Bay... på Magnetic Island. |
’Skolestart’ var kl. 9 torsdag morgen, hvor vi startede med at se nogle videoer efterfulgt af en gennemgang udstyret, og hvordan man sætter det op. Vi kunne herefter hoppe i poolen, hvor vi skulle udføre en masse forskellige øvelser. Vi skulle bl.a. tage masken af og på og tømme den for vand under vandoverfladen. Vi fik lektier for til om fredagen. Som de flittige elever vi var, læste vi, inden vi tog ud for at spise for at fejre, at vi havde været af sted i fire måneder den dag. Det endte med et par øl på hostlets bar, og vi deltog i nogle forskellige barlege og vandt gratis shots.
| Vores skole i tre dage. Puh, det var hårdt. |
Fredag startede skolen kl. 10, og vi var stået lidt tidligere op for at læse det sidste af vores lektier. Vi var et lille hold på os to og en canadisk pige, som vi måtte vente længe på, fordi hun skulle tage sit medical dive. Da hun kom gennemgik vi de tre kapitler og så videoer, hvorefter vi kunne hoppe i polen for at udføre de sidste øvelser. Direkte derefter skulle vi udføre øvelserne fra poolen i havet. Der stor forskel på at lave dem i poolen og på 5 meters dybde i havet. Det føltes en del mere trygt i poolen, men vi fik succesfyldt klaret dem. Vi kom frosne op. og efter et hurtigt, varmt bad stod den på test. Vi havde hørt, at den skulle være ret nem, men vi var alligevel lidt nervøse for den, for det ville jo være ekstra flovt at dumpe den så. Der viste sig at være en ret afslappet stemning omkring testen, og instruktørerne var ret behjælpelige. Vi bestod begge og var glade for at have overstået teorien.
Om aftenen tog vi på marked. Det var et lille lokalt marked med fem boder. VI fik hver et lækkert stykke ostekage, som vi har lært at holde af, mens vi arbejdede på caféen. Vi fik også smagt noget australsk slik og faldt i snak med et par mere eller mindre lokale, dvs. at den ene boede på øen, mens den anden havde gjort. De var begge dykkerinstruktører, så vi fik snakket lidt dykning.
Om lørdagen var vi ude og dykke og fik udført de sidste øvelser i havet, og vi havde efterfølgende to fornøjelsedyk, som blev til et længere dyk. Her fodrede vi fisk og så rokker. Om eftermiddagen fik vi udleveret vores certifikat og fik skrevet vores dyk i vores DiveLog.
Vi havde langt om længe lidt tid til at udforske øen, og det foregik på scootere. Vi kørte op til en bushwalk, som er kendt for at være et godt sted at se koalaer. Vi var lige ved at give op, hvad angik at se koalaer, som vi endnu ikke havde set i naturen, inden et hollandsk par viste os to! Så nu kan vi krydse koalaer af listen.
| To piger klar til at køre i den forkerte side af vejen. |
| En koalabjørn der var så sød at posere for os. |
Da vi kom tilbage til hostlet, syntes vi, at vi havde noget at fejre; vi var nu i besiddelse af dykkercertifikat, havde endelig set koalaer, OG vi kunne se frem til en uge på Hotel Hilton i Cairns takket være Majas forældre, som havde doneret nogle flypoint til et par piger, som efterhånden var lidt trætte af at flytte fra hostel til hostel samt at døje med bed bugs. Derfor bestemte vi os for at give den gas i baren.
I går tog vi vores sidste Greyhound tur, vores buspas er nu udløbet. Vi endte i Cairns, hvor vi lidt malplaceret kunne tjekke ind på Hilton med alle vores rygsække og poser, måske ikke lige den gennemsnitlige Hilton gæst, men vi blev taget godt i mod. Vi bor nu i et lækkert værelse for os selv og render rundt i badekåber.
| Vores kæmpestore seng. Den slår enhver køjeseng! |
Dejligt i nyder hotelopholdet. Henrik har 'siddet' 7 gange rundt om jorden for at tjene disse points......
SvarSletVi håber i finder et godt job . I oplever jo en del , vi er lidt misundelige så lige nu overvejer vi at tage en uge til Hawaii i begyndelsen af august. Vi kan jo ikke få det til at passe med at du kan komme herover Maja :-).
Ha det godt .
Knus fra Jette og Henrik
7 gange rundt om jorden! Vi lover, vi nyder det til fulde. Eget fjernsyn, rene haandklaeder og en terasse. Vejret er skont her ogsaa. Er misundelig over Hawaii, men i fortjener det. Mille hilser. Hilsen Maja
SvarSletHej Piger, Kirsten og jeg har lige læst jeres blok og nydt jeres billeder. Vi grinede af knallertbilledet, men hvor var det sødt at se jer med styrthjælm. Det var ok. Er der egentligt nogen af jer der har kørt knallert før??
SvarSletVi glæder os over at i nyder opholdet på Hilton det må jo give en uge uden bed bugs (væggelus). Vi har været ved at se om Tour de France kom forbi Perpignan, men desværre var der godt 400 km til målområdet, så det droppede vi. Der bliver jo også en del køren, i forbindelse med afhentning af Tilde, Stinne og Morten i Barcelona og så skal vi også køre Morten til Girona, da han tager hjem et par dage før.
Mange knus til jer fra Stinne, Tilde, Kirsten og Jørgen.
Hej alle sammen.
SvarSletNej, det havde vi ikke, saa det var lidt sjovt at faa det proevet.
Tak, for det danske ord for bed bugs, det har vi manglet.
Vi faar nok lidt svaert ved at overvaere touren hernede, men saa kan det vaere, I kan hjaelpe lidt?
Jeg skulle hilse fra Maja mange gange.
Vi nyder vores Hilton ophold i fulde drag. Kaempe tak til Jette og Henrik!
Mange knus fra Mille.