Uuuuuh jeg plukker mandariner i mange mange timer

Okay, så kan vi vist ikke komme udenom en ny opdatering her på bloggen. Jeg (Mille) skal gøre mit bedste for at huske, hvad der er sket, siden Maja sidst skrev.

Onsdag d. 18. ankom vi til vores hostel i Hervey Bay. Vi skulle dele værelse med et engelsk par, Elliot og Lauren, som også havde været i Noosa samtidig med os og to svenske piger. Vores sovesal var kæmpe (måske én af de få gode ting at sige om det hostel). Der var 10 senge fordelt på tre værelser, og Maja og jeg havde et værelse for os selv, så derfor besluttede vi os for at træne. En god måde at slå lidt tid ihjel på. Om aftenen havde vi et møde om vores kommende tur til Fraser Island i firehjulstrækker, hvilket er den eneste måde at komme rundt på øen på. Fraser Island er verdens største sandø. Hvis jeg husker korrekt, så er den 120 km lang. Under mødet fik vi en hel masse praktiske ting at vide og blev delt ind i grupper, i hvilke vi skulle køre, lave mad og sove sammen. Vi kom i gruppe med Lauren og Elliot samt fire svenskere, Lisa, Sofie, Karin og Joakim. Vi er alle under 21, så derfor havde vi chauffør/guide på. Vi fik papirer, som skulle udfyldes, og vi skulle sørge for mad til turen. Så onsdag aften bestod mest i at gøre klar til de efterfølgende dages oplevelser.

A1, vores gruppe. Fra venstre: Elliot, Lauren, os, Lisa, Sofie, Karin og Joakim.

Torsdag morgen stod vi alt for tidligt op for at se en obligatorisk film, der handler om at køre på Fraser Island. Man besluttede at den eneste måde at køre rundt på Fraser på skulle være gennem guidede ture, fordi der skete alt for mange ulykker, og folk blev dræbt, som et resultat af alt for ufornuftig kørsel på øen. Efter vi fik ordnet lidt flere praktiske ting og havde pakket bilerne, kunne vi endelig tage af sted.

På øen boede vi i telte på en campingplads ejet af nogle aboriginals, hvilket betød, at der var nogle regler, der skulle overholdes. De i alt tre regler lød som følgende: Man må ikke spytte i bålet, man må ikke rende rundt nøgen, og sidst men ikke mindst så må man ikke fløjte. Det er nok de sjoveste regler, vi er stødt på indtil videre, men det skulle angiveligt tiltrække deres forfædres onde ånder.

Dagene gik med at køre rundt på øen og se den fantastiske natur. Vi besøgte to smukke søer, Lake Wabby og Lake Mackenzie, hvor vi havde tid til at bade. Vandet var virkelig klart, så det var helt uvirkeligt, at det rent faktisk var søer. Vi kom dog også forbi en ekstrem grumset sø. Her var det ikke badningen, der var i centrum, men skildpadderne der svømmede rundt i søen. Maja holdte én af dem, og hun fandt ud af, at de har kløer. Vi kørte rundt i eukalyptus- og regnskove, hvor den virkelig stod på bumpy ride. Vi nød at køre langs stranden. Der var bare en eller anden frihed over at køre der. Vi kørte forbi et skibsbrud. Vores guide, Hans fra Tyskland, som insisterede på, at han var australier, var ikke videre god til at fortælle om de forskellige steder, vi besøgte, så vi kan ikke sige så meget om forliset. Vi besøgte derudover også Eli Creek, som er en flod/å, Champagne Pools, som er nogle vandhuller langs stranden omgivet af klippesten, samt Central Station, hvilket er et picnicområde midt i skoven.

Fantastiske Lake Wabby med en kæmpe sandklit på den ene side og skov på den anden.

Fraser har et specielt dyreliv. Man må ikke bade på den utrolig smukke strand pga. tigerhajerne og  blue box jellyfish, som er nogle dødelige vandmænd. På land kan man finde dingoer. De ligner egentlig en hunderace. De kan være farlige, men så længe man opføre sig fornuftigt, gør de ingen skade. Der var en flok dingoer, der hang ud på vores campingplads, og man skal virkelig passe på sin mad, fordi hvis man efterlader den ude natten over, så kan man med garanti være sikker på, at de har spist den.

Dingoer på rov.

Første aften lavede svenskerne mad. Vi var alle virkelig sultne, så det gjorde godt med bbq-mad. Vi gik i gang med at drikke goon under aftensmaden, hvilket var ret tidligt. Det betød, at festen endte omkring midnat, hvilket egentlig var fint, fordi vi skulle relativt tidligt op næste dag. Begge aftener var vi rigtig heldige med temperaturen. Vi havde fået at vide, at det kunne blive ned til otte grader, men vi kunne nøjes med at have et par busker og en langærmet trøje på.

Fredag morgen startede ikke på den bedste måde. Vi havde selvfølgelig glemt at stille én af vores eskier (kølertaske) ind i bilen, og det havde dingoerne udnyttet... Det betød, at vi ikke havde noget pålæg resten af turen. Vores frokoster bestod derfor af vegetar sandwiches, og hvis man var heldig, kunne man få et stykke ost i.

Fredag aften var det Maja, Lauren, Elliot og jeg, der stod for madlavningen, og senere stod den igen på fest. I vores gruppe gik vi i gang med at spille chicken goggles, et drikkespil, hvilket vi havde så meget sjov ud af. Vi var flade af grin, og vi fik vist tiltrukket noget opmærksomhed pga. de højlydte grin og kyllingelyde, så flere og flere kom med i spillet. Maja og jeg fik virkelig varmen af at grine så meget, så vi var nødt til at tage vores langærmede trøjer af på et tidspunkt.

 

I fuld gang med at spille chicken goggles.



Lørdag kørte vi en smule videre rundt på øen, hvorefter vi tog med færgen tilbage til fastlandet. Maja og jeg kan se tilbage på nogle helt fantastiske dage. Vi var virkelig glade for vores gruppe. Den var super velfungerende, og vi havde det mega sjovt. Vi var ikke lige så heldige med vejret, som vi var med vores gruppe. Vi havde en del byger, men heldigvis også en del solskin indimellem.

Tilbage i Hervey Bay skulle vi sjovt nok dele sovesal med vores gruppe samt to tyske piger. Lørdag aften var bare en stille aften, der gik med at slappe af og fordøje alle oplevelserne.

Søndag d. 22. gik med at gå langs stranden og kigge lidt i butikker. Vi faldt over en butik med 50% udsalg. Maja fik købt en nederdel og jeg et par shorts af mærket Rip Curl, hvilket er så australsk, som det kan blive. Senere tog vi med bussen fra Hervey Bay til Bundaberg, hvor frugtplukkereventyret skulle starte. Det viste sig ikke at være lige så nemt at finde arbejde og logi, som vi troede, men det lykkedes. Da vi blev sat af i Bundaberg,  stod en svensk pige ved navn Karin også af. Hun var også på Fraser turen, men det var ikke den  samme Karin, som vi var i gruppe med. Mange hostels har aftaler med farmere, og det var sådan, vi fandt arbejde samt et sted at bo, og vi hjalp Karin med at finde det samme.  Det hostel, som vi fik arbejde igennem, har mange kontakter med farmere, men ikke nok senge, derfor lejer de sig ind andre steder. Vi kom til at bo på et hotel på værelse sammen med Karin. Man skal virkelig ikke lade sig narre af ordet hotel, for det er nok, det mindst gode sted, vi under denne rejse har boet på. Vores lille og meget beskidte værelse ligger ud til den tilhørende pub, og gennem de papirstynde vægge kan vi uden problem høre den høje musik, der bliver spillet om aftenen. Vi har taget det som en del af oplevelsen, og det er ret nemt at klare, når det kun er over kortere tid. Mandag morgen stod vi tidligt op. Bussen til vores farm kørte kl. 7.15. En bustur på ca. en time. Efter at have kørt 45 minutter måtte vi vende om, fordi dagens arbejde blev aflyst pga. for meget tåge. Dagen blev brugt på lidt forskelligt, men vigtigst af alt så var vi i biografen for at se den fjerde Pirates film. Vi var begge oppe og køre over filmen. Vi synes helt sikkert, at den lever op til de forrige.

Tirsdag kørte vi først kl. 8, og denne gang blev arbejdet heldigvis ikke aflyst. Vi fik til at starte med en masse ting at vide. Derefter blev vi vist, hvordan man bruger en stige på en sikker måde. Vi plukker  mandariner, og her er stigen virkelig nødvendig. Vi måtte vente lidt, før vi kunne gå i gang, fordi frugterne skulle tørre. Vi arbejder på akkord. Vi bliver betalt for antal kurve, vi plukker. Kurvene er enormt store, så som ny kan man måske plukke en halv om dagen, og så skulle det gerne gå bedre dag for dag. Tirsdag plukkede vi hver for sig, men onsdag bestemte vi os for at plukke sammen og dele lønnen. Vi kommer ikke til at tjene nævneværdige penge på det, så vi har bestemt os for, at vi ikke gør det for pengene men for oplevelsen. Man skal godt blive lidt skør af bare at gå og plukke og plukke, for man må ikke have høretelefoner i, så det var meget rart, at vi havde hinanden at snakke med. Vi fandt lidt på en mandarinsang. Overskriften er starten af den.

Mandarintræer har torne...

Torsdag og fredag gik med arbejde. Fredag aften drak vi med de andre europæiske backpackere. Her er rigtig mange asiater. Jeg tror, de alle arbejder for deres andet års arbejdsvisum. Hvis man arbejder 88 dage med landbrug, kan man få et nyt arbejdsvisum, hvilket er den eneste måde at få det på. De er måske også mere vant til sådan en slags arbejde, end vi er. Efter at have drukket og spillet nogle drukspil tog Karin, Maja, en estlandsk fyr og jeg på club. Vi havde en sjov aften med masser af dans.

Festlige frugtplukkere. Fra venstre: os, Mario og Karin.

I går havde Karin, Maja og jeg bestemt os for at lægge et besøg forbi Bundabergs rom destilleri, som er ret kendt. Vi var på en guidet tur og fik en masse at vide om processen. Vi smagte et biprodukt, der bliver dannet, når man laver sukker, som de bruger til at lave rommen, og som også er et hovedingrediens i lakrids. Vi fik duftet til rommens forskellige dufte under de forskellige stadier, og vi fik også smagt på sagerne. Der går nok nogle år endnu, før rom er noget for os. Efterfølgende fik vi brugt tid inde i byen på alle mulige forskellige ting, praktiske såvel som mindre praktiske.

Tre skøre skandinaviske frugtplukkere med deres brugte frugtplukkere.

I dag stod vi op kl. 4.45 for at se Champions League. Resultatet endte ikke helt, som vi havde håbet. Det er også tid til at sige farvel til Bundaberg og frugtplukkereventyret, men først skal vi ind og se Hangover 2 med nogle andre backpackere.

Jeg håber, I kom i gennem den enormt lange stil. Lige nu sender både Maja og jeg en masse tanker hjem til alle 3.g’ere. Det er helt utroligt, at det er et år, siden det var os. Vi håber, det kommer til at gå godt med jeres eksaminer, og at I får den fedeste uge. Nyd det!

Ha’ det godt.

/Mille

Brisbane og Steve Irwin

Tirsdag d. 10.maj ankom vi til Brisbane, som er Australiens 3. største by.  Onsdag gik vi en anbefalet rute rundt i Brisbane, som var en rigtig god måde at snuse til byen på. Vi blev ret hurtigt begejstret for byen, som bærer et europæisk præg. På rundturen så vi bl.a. parlamentet, den botaniske have og South Bank Parklands, hvor der er anlagt en kunstig strand. Vi kom også tilfældigvis forbi et frugt- og grønt markede, hvor vi kunne opfylde vores depoter med smagsprøver. Vi var også rigtig kulturelle og besøgte to kunstmuseér, et med ældre kunst og et med moderne kunst. På det moderne kunstmuseum var den sjoveste installation, jeg nogensinde har set. Det var en stor, sort kasse man kunne gå ind i. Da man kom ind, lukkede døren og man stod nu i et mørkt rum fyldt af små orange, grønne og røde kugler, der blev lyst op af neonlys. Vores tænder og lyse hår lyste også helt op. Vi brugte ret lang tid derinde, da vi kom ud sagde damen ved installationen, at hun havde overvejet at tjekke op på os. Vi havde det bare sjovt.

 Onsdag aften lavede vi lækker dansk aspargessuppe helt fra bunden. Vi har begge gået med lidt forkølelse, så sådan en suppe var helt i top.

Torsdag stod vi tidligt op for at tage på en busrundfart i forskellige nationalparker og bjerge. Vi kørte først til O´Reillys, som er en regnskov, hvor der er opstillet en sti i træerne. Stien var 180 meter lang og 110 meter det højeste sted og lidt skræmmende at gå på i en smule vind. 

Bjergområdet vi kørte rundt i, er opstået efter et vulkanudbrud for mange år siden, og vi kørte rundt og så forskellige udkigspunkter, hvilket var rigtig smukt. Vi kørte i en firehjulstrukket bus og kom helt sikkert også ud i noget terræn, hvor det var nødvendigt! Sidste stop på rundfarten var National Bridge, som er en naturskabt bro over et vandfald, der ligger i noget af verdens ældste regnskov. Stedet vi så, var faktisk lige blevet brugt til at filme Steven Spielbergs nye film, der udkommer næste år. Det er en dinosaur film, der hedder Terra Nova.

Natural Arch

Om aftenen aftalte vi at få et par øl på baren nedenunder, men et par blev til flere og før vi vidste af det, havde vi været på vores første bytur til den lyse morgen i lang tid. Byturen torsdag betød at vi sov længe fredag (relativt for mit vedkommende) og om eftermiddagen tog vi ud til Mt. Coot-tha, som er et nærliggende bjerg med udsigt over Brisbane. Da vi kom på toppen, viste det sig at vi havde taget den sidste bus op og måtte derfor gå ned igen og på udkig efter en anden bus til centrum. Efter halvanden times gåtur fandt vi så et busstoppested, men vi havde en super hyggelig gåtur, så det gjorde ikke spor. Fredag aften festede vi igen til den lyse morgen. 

Dagen efter tog vi på markeder rundt i byen, hvor vi bare nøjes med at kigge. Vi havde eftermiddagen på hostlet for os selv, så vi besluttede os for at køre vores træningsprogram fra håndbold igennem. Mine ben fortæller mig stadig idag, at det var en dårlig idé..

Søndag til vi bussen til Noosa, som er en surferby på Sunshine Coast. Her løb vi ind i tre andre, vi har boet på hostel med tidligere. Folk rejser samme vej og har samme stop, så man render nemt på dem igen.

Igår var vi så i Australia Zoo, som er Steve Irwins varemærke. Det var en af de ting, jeg har glædet mig meget til, for jeg var helt vild med ham. Vi brugte en hel dag på at se australske dyr. Vi fodrede kænguruer og elefanter og så nogle fantastiske shows med tigre, krokodiller og fugle. Man kunne mærke, hvordan alle dyrepasserne var dedikerede på samme måde som Steve Irwin var, så jeg synes bare det var en rigtig god oplevelse.

Jeg fodrer en elefant.

Mille fodrer en lille kaenguru.

Idag (tirsdag) har vi store vaskedag. Vores vasketøj vasker jo ikke sig selv og jeg må indrømme, at min taske begynder at lugte en smule. Desuden skal vi idag gå rundt i en nationalpark og gå lidt rundt i byen, inden vi tager videre mod næste stop imorgen. Der tager vi til Hervey Bay og Fraser Island, hvor vi skal på den første af vores arrangerede ture, så det bliver spændende!

Håber i alle har det godt!

/ Maja

Fucking fest!

Vi ankom til Yamba fredag aften d.29. april, hvor vi blev mødt af et meget venligt familieejet hostel. Busturen tog ti timer, hvilket mange måske ikke ville se frem til, men det gjorde vi faktisk. Vi så frem til bare at kunne sidde og slappe af uden at tænke på arbejde og var glade for at komme tilbage på farten. Lørdag gik vi en tur langs strandene i Yamba og så nogle surfe i de kæmpe bølger, som afskrækkede os fra at tage ud og surfe. Yamba er normalt et rigtig godt surfspot, men vi ramte nogle uheldige dage med dårlige surfforhold. Søndag prøvede vi alligevel kræfter med bølgerne, men fandt det hurtigt for voldsomt. Mandag morgen tog vi med hostelfamilien til et andet surfsted 40 minutters køretur fra Yamba, hvor vi surfede og fik lidt hjælp af Shane, en af hostelejerne. Han var virkelig god til at få en til at føle sig velkommen og som en del af familien.  Mandag eftermiddag var vi på Shane’s 10 buck tour, hvor vi kørte rundt og så Yamba. Han viste os bl.a. de forskellige strande og ejeren af Billabongs sommerhus. Den var en ”lille” sommerhytte til 20 millioner dollars (!) og tog 4 år om at blive bygget. Vi sprang ud fra klipper og var ofre for en masse australske spøge. Han bildte os bl.a. ind at vi håndfodrede piratfisk og skræmte os med en plastikslange.

Yambas kyst.

Maja springer ud fra klippen.

Mandag d.2.maj om aftenen tog vi så fra Yamba til Byron Bay. Tirsdag brugte vi dagen på stranden og tog i byen om aftenen på Cheeky Monkeys. Her fik vi brugt danseskoene for første gang længe. Onsdag lignede tirsdag med strand og bytur. Torsdag var det dårligt vejr og vi fandt ud af at der ikke var så meget at lave, så vi havde bare en slapperdag. Fredag var vi på cykel- og gåtur, hvor vi så Byrons fyrtårn og Australien østligste punkt på fastlandet. Om aftenen tog vi endnu en bytur, hvor Woody’s skulle udforskes. Her var fyldt til randen og vi dansede og havde en sjov aften. Med en kebab i maven kunne vi sige farvel til Byrons natteliv med manér.

Lørdag morgen tog vi så bussen til Surfers Paradise. Efter at have tilbragt en time i centrum, hvor vi fik købt pubcrawlbilletter til en fordelagtig pris, tjekkede vi ind på vores hostel. Hernede viser det sig at en pubcrawl starter klokken 5 om eftermiddagen, så vi havde ikke andet end et par timers afslapning inden den igen stod på en bytur. Det var en kæmpe organiseret pubcrawl, hvor der var omkring 200 mennesker med rundt. På pubcrawlen besøgte vi 5 forskellige steder, hvor 2 af dem havde de største toiletter, vi nogensinde har set. De var på størrelser med lejligheder og fyldt op med spejle og sofaer. Alt hvad en pige drømmer om. Vi havde en sjov aften og da vi så endelig var klar til at gå i seng, valgte vores roommate at skype på værelset.

Mille ligger i en sofa på det fine toilet. Dette var kun en brøkdel af det.

I går skulle tømmermændsdagen bruges på en lidt anden måde. Vi tog i vandlandet, Wet’n’Wild, hvor vi prøvede alverdens forskellige vandrutsjebaner. Vores ynglings var Kamikaze, hvor vi sad i en fælles badering og blev skubbet ud over en stejl nedstigning. De har en magen til i Djurs sommerland. Efter en sjov dag var vi godt møre, hvilket prægede aktivitetsniveauet resten af dagen.

I dag har vi planer om at bruge nogle timer i centrum og på stranden og i aften skal vi ud og spise, da vi nu har rejst i tre måneder.

Tak for jeres fine kommentarer, det betyder meget at I følger så godt med.