Så er vi tilbage på farten! Lige nu sidder vi på en ti timers bustur på vej til Yamba. Med en god sjat kontanter i bagagen og en fornyet lyst til at opleve nye ting er vi igen klar til at tage på eventyr. De sidste 4 uger har tingene stået lidt stille, derfor har der heller ikke været meget at skrive om herinde på bloggen. Men nu er det vist tid til en opdatering som et punktum for tiden i Nelson Bay.
| Den nederste del er vores cafe. |
| Fra venstre: vores kollega Noah, Maja og vores kollega Geoff |
| Mille er igang med at feje på cafeen. |
Tiden er gået med arbejde, byture og et par fælles fridage. VI holdte en fest for vores kollegaer, som blev en rigtig succes. Vi havde en sjov aften med kareoke, coronas og kortspil og fik set nye sider af dem. Dagen derpå var ikke lige sjov for alle, da der selvfølgelig var nogle, der skulle styre caféen og måtte på arbejde med tømmermænd. Vi har også selv været ude om aftenen, hvor vi også har haft det rigtig sjovt. Vi er løbet ind i nogle sjove mennesker og har fundet ud af at australiere godt kan lide at give omgange, så vi har haft nogle billige byture, hvilket jo er godt for vores pengepung.
I mellemtiden har vi også ramt to månedersdagen for vores afgang fra Danmark. Det er vildt, at der allerede er gået to måneder! Vi fejrede to måneders fantastisk rejse med et godt måltid og gjorde det til en tradition.
Vi har haft to fridage sammen det sidste stykke tid, hvor vi har haft mulighed for at opleve området sammen. Den ene fridag gik vi til Shoal Bay og den anden fridag brugte vi på at gå til Fingal Spit, som er en ø, hvor man kun kan gå ud, når der er lavvande. Vi gik omkring 15 kilometer den dag.
| Her kan man se, hvor vi skulle gå over ved lavvande. |
| På vores gåtur gennem nationalparken mødte vi denne leguan og en kænguru. |
Det var en underlig fornemmelse at forlade caféen sidste arbejdsdag. Selvom vi til tider har været trætte af arbejdet, har vi alligevel brugt mange timer der og lært nogle mennesker at kende.
Skrevet d. 29. april
Skrevet d. 29. april