Welcome to the Rainforrest

Som I kan se på videoen, så havde vi nogle skønne dage i Blue Mountains, hvor vi virkelig fik oplevet den australske natur. Selvom det ikke er så længe siden, er der virkelig sket en del.

Om torsdagen i sidste uge forlod vi Katoomba i Blue Mountains og vendte tilbage til Sydney. Her havde vi en aftale med en dansk fyr fra telefon-/rejseselskab. Da vi gik ud fra stedet, var vi fire rejsepakker rigere og $1400 fattigere. Nu kan vi se frem til en tur på Fraser Island i en firehjulstrækker, en sejltur i Whitsundays rundt til alle øerne, et dykkercerfikat på Magnetic Island samt en 5-dages tur fra Alice Springs til Adelaide.

Efterfølgende tog vi til Bondi Beach, hvor vi havde tre nætter hos nogle venner. Tiden gik med solbadning på stranden, surf konkurrence, bbq fest på en tagterasse og kreering af lækker mad.

Til bbq fest.

Bondi Beach fyldt godt op til surf konkurrencen.

Om søndagen var det tid til at forlade Sydney. Næste stop var Newcastle. Det skulle vise sig ikke at være helt problemfrit at komme dertil. Majas kort blev nemlig afvist, da hun forsøgte at købe sit Greyhound pas, og da Mille forsøgte at lægge ud for hende, skete det samme. Vi havde i alt $50 i kontanter en søndag aften australsk tid. Det betød, at der var et helt døgn, inden de danske banker åbnede. Heldigvis var der nok kontanter til at betale en billet til Newcastle.

I Newcastle blev vores kort atter afvist, da vi forsøgte at betale for vores ophold. De var heldigvis søde, og vi fik lov til at betale senere. Vi tjekkede ind på vores sovesal kl. 21.30. Her blev vi straks mødt af den sureste lugt samt et kærestepar, der lå i samme seng.

Næsten morgen var lugten der stadig, nu mere intens end nogensinde. Efter lidt sniffen rundt omkring fandt vi ud af, at det var kæresteparrets håndklæder. Vi overvejede lidt, om vi skulle konfrontere dem, men vi bestemte os at skynde os ud af værelset.

Vi gik os en lang tur i Newcastles mere friske luft langs stranden og havnepromenaden. Vi besøgte Fort Scratchley, som var aktiv under Anden Verdenskrig. Senere købte vi ind til rejsesnask (Milles familieopskrift) med avokado i Aldi (det er det billigste, man kan finde). Vi tog tilbage til vores hostel og gik straks i gang med madlavningen. Vi skulle dog hurtigt blive ekstremt skuffede. Mayonaisen var nemlig ganske forfærdeligt. I stedet måtte vi hver nyde halvanden avokado og en skive ristet toastbrød.... Og det havde vi købt for vores sidste kontanter.

Med vores forældre på sagen om vores kredit kort fandt vi ud af, at vi havde ramt 20.000 kr.'s grænsen, for hvad man må bruge på en løbende måned. Vi fik hurtigt åbnet vores konti igen og håber ikke, at vi skal opleve det igen.

Som I måske kan se, så var der også mus
på vores hostel i Newcastle. Dette hostel holder
altså både mus og sure håndklæder...

Om tirsdagen tog vi til Port Stephens nærmere betegnet Samurai Beach Bungalows YHA. Vi bor, som navnet antyder, i bungalows, men de er ikke placeret hvor som helst. Vi bor nemlig i en regnskov med koalaer, slanger og en possum familie lige under vores tag i en lille skakt. Da vi kom, lejede vi cykler, og fordi vi for lidt vild, kom vi vist op på de 16 km. Vi cyklede gennem Tamoree National Park til Nelson Bay. Her gik vi lidt langs havnen og spiste en is, fordi vi mente, at vi virkelig havde fortjent det efter at have cyklet i et meget bakket terræn. På vej tilbage valgte vi at cykle udenom nationalparken, fordi det ikke var noget specielt. Det var nemlig bare en tur på en grussti til biler med træer på begge sider.

Om aftenen spiste vi $5's pizza. Bagefter blev Sython the Python taget frem. Vi tog begge mod til os og holdte slangen. Senere hyggede med skumfiduser omkring et bål.

Det er en helt rolig og afslappet Mille, I ser på billedet...

Onsdag tog vi tidligt op for at tage ud og ro i kajak. Vi havde håb om at delfiner, hvilket vi desværre ikke gjorde. Til gengæld var vi de eneste to på holdet, og vi fik set en masse fugle og fisk. På vej tilbage til bussen så vi en cafe, hvor de søgte ansatte. Vi gav dem vores CV, og vi blev spurgt om at komme og arbejde i dag i en time, hvorefter vi skulle snakke.

Vi tog tilbage til vores hostel og slappede lidt af ved poolen. Efter at have samlet lidt kræfter tog vi ud for at sandboarde på nogle kæmpe sandbanker. Det var rimnelig meget ligesom at kælke, og vi havde måske ikke fundet det bedste sted, så det var ikke nogen vild oplevelse. Sandklitterne var derimod meget imponerende, og den lyse sand stod smukt til den lyseblå himmel.

Da vi kom tilbage, fortalte hostelejeren om et hajangreb på en ung kvinde om eftermiddagen ikke langt fra, hvor vi havde roet. Hun var blevet bidt i arm og ansigt, mens hun havde wakeboardet, men hun overlevede heldigvis. Vi fandt ud af, at hajangreb her ikke er helt sjældne, men man skal langt ud til et bestemt sted, så vi er i sikkerhed (mor og far). ;-)

I dag tog vi på arbejde og skulle møde kl. 11. Vi blev hurtigt sat i gang, og timen på caféen løb af sted. Efterfølgende blev vi ansat, hvis vi ville arbejde til slutningen af april, hvor der er påskeferie. Vi takkede ja og gik i gang med at finde et permanent sted at bo. Vi kiggede på en ferielejlighed, som vi fandt meget tiltalende på alle mulige måder, men en mand fra turistinformationen fortalte os, at hans nabo måske har et sted, vi kan bo til billige penge. Derfor tager vi først en beslutning i morgen.

Maja har første arbejdsdag i morgen kl. 10 og Mille på lørdag også kl. 10. Vi skal begge møde på søndag. Vi har fået et godt indtryk af stedet og de andre ansatte.

Vores bungalow i regnskoven.

Mange varme (selvom det har styrtet ned med regn og har tordnet og lynet i dag) hilsner fra regnskoven.