Hverdag og besøg i Nelson Bay

Så har vi boet i Nelson Bay i to uger og det er blevet hverdag. Vi arbejder 5 gange i ugen og på vores fridage går vi som regel på stranden. Vi har endnu ikke haft en fridag sammen, så for første gang på turen, skal vi underholde os selv. Vi håber på at vi kan bede om en fælles fridag, når vi har arbejdet der lidt tid, så vi kan se noget af området sammen. Siden sidst har vi efter eget initiativ lært flere opgaver og mestrer nu begge smoothies-lavning, anretning af pandekager og milkshakes. Det er ikke dårligt, når man kommer til at lave en milkshake forkert, og man så selv må drikke den.

Vi har også været ude med vores kollegaer om aftenen og skal måske holde fest i vores lejlighed på torsdag. Det er bedst at gå ud udenfor weekenderne, da vi alle skal arbejde der. I påskeferien, som starter for de australske børn den 9. april, skulle der blive ret travlt og mulighed for 40 timer i ugen.

Fra mandag til onsdag i denne uge fik vi vores første gæster. To af de drenge vi besøgte i Bondi kom på besøg. Jannick og Nicki kørte selv herop og mens jeg arbejdede mandag tog Mille imod dem. Vi havde hver en fridag til at være sammen med dem, så det passede super.
Jeg havde fri tirsdag, så der var vi ude og sejle i kajak og denne gang så vi masser af delfiner. Det var fantastisk at se delfiner svømme rundt og lege.

Fra venstre: Tourguiden Michael, Jannick, Nicki & Maja

Senere på dagen prøvede jeg at køre i deres bil, og skulle derfor prøve at køre i venstre side af vejen. Det er en underlig fornemmelse! Det mest mærkelige var at bakspejlet og blinklyset sidder modsat, så det med at blinke blev mange gange til at sætte viskeren igang. Senere tirsdag da Mille havde fri, kørte vi rundt i området og så nogle af de forskellige strande. Vi kørte forbi den lokale golfklub i håb om at spotte kænguruer, og til vores held var de der. De hoppede rundt på golfbanen. Sikke et mærkeligt dyr. Der var ca 15 og nogle med unger i pungen. Man skulle ikke gå for tæt på, de store kan godt være lidt aggressive, men vi fik set dem ret tæt på. Efter den oplevelse var jeg et stort smil - det var en af de ting, jeg ville se i det fri, inden jeg kunne tage hjem fra Australien.

Mille og kænguruer

Jannick er kok, så tirsdag aften lavede han lækker aftensmad, hvor vi fik frisk fisk for første gang på turen. Vi fik ovnbagt laks med forårsløg, gulerødder, citron og dilddressing, ovnbagte cherrytomater, majskolber og kartofler. Mums! Om aftenen hyggede vi med øl og kortspil i lejligheden.

Mille havde fridag onsdag og der var de på delfincruise, hvor de også snorklede. Vejret var perfekt til en sejltur og jeg må sige, at jeg var lidt misundelig, da jeg gik rundt på cafeen. Her havde de også set masser af delfiner, så det er noget både Mille og jeg kan krydse af på vores liste.

Delfiner i smukt vand.

Jeg ventede på kajen, da de kom ind om eftermiddagen og efter en lækker is, var det tid for drengene at vende mod Sydney og lejligheden blev pludselig ret stille. Det var skønt med besøg!

I mellemtiden har vi modtaget pakke fra Milles familie med dansk slik, sladder og komik, hvilket var en dejlig overraskelse. Igår åbnede vi så Ferrero Rocher og Haribo lakrids, mens vi hyggede foran fjernsynet til et helt nyt afsnit af Desperate Housewives. Hernede er serien foran i forhold til i Danmark, så vi kan også følge med.

Vejret her er stadig sommerligt, men det bliver tit uvejr om aftenen. Der skulle blive ved med at være ret varmt mens vi bor her, selvom sommeren er på hæld. Bladene falder af træerne og dem skal vi feje op inde på cafeen, så lidt efterår kan vi mærke. Den 3. april går vi til vintertid, hvilket betyder at der bliver 8 timers tidsforskel. Vi vil være 8 timer foran jer i Danmark og jeg vil være 17 timer foran mine forældre i USA.

Jeg tænker på jer derhjemme og håber i alle har det godt!

/ Maja

Cafe on the Bay

I fredags tog Maja på turistkontoret, før hun skulle arbejde. Her snakkede hun med den mand, som måske kunne skaffe os et sted at bo gennem sin nabo, men han havde ikke kunnet få fat på ham. Derfor valgte vi at flytte ind i ferielejligheden, som vi havde kigget på. Mens Maja var på arbejdet, flyttede jeg ind, og da lejligheden ikke var videre ren, greb jeg støvsugeren og gik i gang.

I lørdags var det omvendt. Jeg var på arbejde, mens Maja havde fri. Hun fortsatte, hvor jeg slap med rengøringen. Desuden var Maja på kæmpe indkøb. Vi havde lavet en madplan, og efter Majas omfattende shoppingtur er vi fri for at handle hver eneste dag. Det er en befrielse!

Vi var begge på arbejde i søndags, ugens travelste dag. Vi er blevet lovet 30-40 timer om ugen, og det ser ud til, at de holder, hvad de lover. I denne uge har Maja fem vagter og jeg fire. Næste uge skulle jeg også få fem. Vi arbejder som regel enten fra 9-15 eller 10-16, hvor vi har en halv times pause. I pausen går vi hjem og spiser. Vi bor nemlig ret tæt på. Pausen kan dog godt være lidt stressende, da det nok sammenlagt tager et kvarter at gå, og så har vi kun et kvarter til at finde mad frem, smøre mad og spise det, men det er helt klart det billigste. Caféen har ikke et personalerum, som vi kan sidde og holde pause i, så derfor holder vi pausen hjemme.

På arbejdet har vi så småt lært alles navne. De fleste er slet ikke fra Australien, og de snakker alle sammen arabisk, så der kan vi ikke helt være med. Vi har også fundet ud af, hvem der kan være ret skrap, og hvem der er lidt mere venlig anlagt. Så vi er ved at finde ud af, hvordan vi skal/kan gebærde os overfor de forskellige kollegaer.

På vores arbejde er der to stationer, som vi beskæftiger os med. Den ene post går ud på at servere drikkelse - hovedsagligt kaffe, men også smoothies, milkshakes, juice, sodavand og vand - og diverse kager, muffins og tærter. Ved den anden post skal man servere retterne, hvilket jeg ikke rigtig har været inde over endnu, rydde af borde samt klare opvasken. Man forsøger at hjælpe hinanden så godt som muligt, så det er tit at kaffeposten hjælper med at rydde og tørre borde af.

Jeg stort set kun serveret kaffe, hvor Maja har haft begge poster mere jævnt fordelt. Det er faktisk hende, der har lært mig at ordne opvasken. Nogle gange har vi selv måtte tage initiativ til at lære noget nyt, så vi kan hjælpe de andre, når de har travlt. På et tidspunkt skal vi vist også lære at lave smoothies, juice og milkshakes. Jeg tvivler lidt på, at det kommer til at ske.

Vi er rigtig glade for vores arbejde, men også overrasket over, hvor nemt det var at få det. Vi trives begge bedst, når der er travlt, for så går tiden nemlig hurtigst. Det er lidt svært at vide, hvad man skal give sig til i de stille perioder, der en gang imellem er. Vi er begge blevet sat til at vaske stole, hvilket absolut ikke er en yndlingsopgave.

Indtil d. 29. april vil vi være bosiddende på denne adresse:
Thurlow Lodge
2/6 Thurlow Avenue
Nelson Bay NSW 2315
Australia

Herefter har vi planer om at rejse videre op ad østkysten.
Jeg håber, I alle har det skønt.

/Mille.

Welcome to the Rainforrest

Som I kan se på videoen, så havde vi nogle skønne dage i Blue Mountains, hvor vi virkelig fik oplevet den australske natur. Selvom det ikke er så længe siden, er der virkelig sket en del.

Om torsdagen i sidste uge forlod vi Katoomba i Blue Mountains og vendte tilbage til Sydney. Her havde vi en aftale med en dansk fyr fra telefon-/rejseselskab. Da vi gik ud fra stedet, var vi fire rejsepakker rigere og $1400 fattigere. Nu kan vi se frem til en tur på Fraser Island i en firehjulstrækker, en sejltur i Whitsundays rundt til alle øerne, et dykkercerfikat på Magnetic Island samt en 5-dages tur fra Alice Springs til Adelaide.

Efterfølgende tog vi til Bondi Beach, hvor vi havde tre nætter hos nogle venner. Tiden gik med solbadning på stranden, surf konkurrence, bbq fest på en tagterasse og kreering af lækker mad.

Til bbq fest.

Bondi Beach fyldt godt op til surf konkurrencen.

Om søndagen var det tid til at forlade Sydney. Næste stop var Newcastle. Det skulle vise sig ikke at være helt problemfrit at komme dertil. Majas kort blev nemlig afvist, da hun forsøgte at købe sit Greyhound pas, og da Mille forsøgte at lægge ud for hende, skete det samme. Vi havde i alt $50 i kontanter en søndag aften australsk tid. Det betød, at der var et helt døgn, inden de danske banker åbnede. Heldigvis var der nok kontanter til at betale en billet til Newcastle.

I Newcastle blev vores kort atter afvist, da vi forsøgte at betale for vores ophold. De var heldigvis søde, og vi fik lov til at betale senere. Vi tjekkede ind på vores sovesal kl. 21.30. Her blev vi straks mødt af den sureste lugt samt et kærestepar, der lå i samme seng.

Næsten morgen var lugten der stadig, nu mere intens end nogensinde. Efter lidt sniffen rundt omkring fandt vi ud af, at det var kæresteparrets håndklæder. Vi overvejede lidt, om vi skulle konfrontere dem, men vi bestemte os at skynde os ud af værelset.

Vi gik os en lang tur i Newcastles mere friske luft langs stranden og havnepromenaden. Vi besøgte Fort Scratchley, som var aktiv under Anden Verdenskrig. Senere købte vi ind til rejsesnask (Milles familieopskrift) med avokado i Aldi (det er det billigste, man kan finde). Vi tog tilbage til vores hostel og gik straks i gang med madlavningen. Vi skulle dog hurtigt blive ekstremt skuffede. Mayonaisen var nemlig ganske forfærdeligt. I stedet måtte vi hver nyde halvanden avokado og en skive ristet toastbrød.... Og det havde vi købt for vores sidste kontanter.

Med vores forældre på sagen om vores kredit kort fandt vi ud af, at vi havde ramt 20.000 kr.'s grænsen, for hvad man må bruge på en løbende måned. Vi fik hurtigt åbnet vores konti igen og håber ikke, at vi skal opleve det igen.

Som I måske kan se, så var der også mus
på vores hostel i Newcastle. Dette hostel holder
altså både mus og sure håndklæder...

Om tirsdagen tog vi til Port Stephens nærmere betegnet Samurai Beach Bungalows YHA. Vi bor, som navnet antyder, i bungalows, men de er ikke placeret hvor som helst. Vi bor nemlig i en regnskov med koalaer, slanger og en possum familie lige under vores tag i en lille skakt. Da vi kom, lejede vi cykler, og fordi vi for lidt vild, kom vi vist op på de 16 km. Vi cyklede gennem Tamoree National Park til Nelson Bay. Her gik vi lidt langs havnen og spiste en is, fordi vi mente, at vi virkelig havde fortjent det efter at have cyklet i et meget bakket terræn. På vej tilbage valgte vi at cykle udenom nationalparken, fordi det ikke var noget specielt. Det var nemlig bare en tur på en grussti til biler med træer på begge sider.

Om aftenen spiste vi $5's pizza. Bagefter blev Sython the Python taget frem. Vi tog begge mod til os og holdte slangen. Senere hyggede med skumfiduser omkring et bål.

Det er en helt rolig og afslappet Mille, I ser på billedet...

Onsdag tog vi tidligt op for at tage ud og ro i kajak. Vi havde håb om at delfiner, hvilket vi desværre ikke gjorde. Til gengæld var vi de eneste to på holdet, og vi fik set en masse fugle og fisk. På vej tilbage til bussen så vi en cafe, hvor de søgte ansatte. Vi gav dem vores CV, og vi blev spurgt om at komme og arbejde i dag i en time, hvorefter vi skulle snakke.

Vi tog tilbage til vores hostel og slappede lidt af ved poolen. Efter at have samlet lidt kræfter tog vi ud for at sandboarde på nogle kæmpe sandbanker. Det var rimnelig meget ligesom at kælke, og vi havde måske ikke fundet det bedste sted, så det var ikke nogen vild oplevelse. Sandklitterne var derimod meget imponerende, og den lyse sand stod smukt til den lyseblå himmel.

Da vi kom tilbage, fortalte hostelejeren om et hajangreb på en ung kvinde om eftermiddagen ikke langt fra, hvor vi havde roet. Hun var blevet bidt i arm og ansigt, mens hun havde wakeboardet, men hun overlevede heldigvis. Vi fandt ud af, at hajangreb her ikke er helt sjældne, men man skal langt ud til et bestemt sted, så vi er i sikkerhed (mor og far). ;-)

I dag tog vi på arbejde og skulle møde kl. 11. Vi blev hurtigt sat i gang, og timen på caféen løb af sted. Efterfølgende blev vi ansat, hvis vi ville arbejde til slutningen af april, hvor der er påskeferie. Vi takkede ja og gik i gang med at finde et permanent sted at bo. Vi kiggede på en ferielejlighed, som vi fandt meget tiltalende på alle mulige måder, men en mand fra turistinformationen fortalte os, at hans nabo måske har et sted, vi kan bo til billige penge. Derfor tager vi først en beslutning i morgen.

Maja har første arbejdsdag i morgen kl. 10 og Mille på lørdag også kl. 10. Vi skal begge møde på søndag. Vi har fået et godt indtryk af stedet og de andre ansatte.

Vores bungalow i regnskoven.

Mange varme (selvom det har styrtet ned med regn og har tordnet og lynet i dag) hilsner fra regnskoven.

Blue Mountains

Sydney

Fredag skulle vi flytte fra vores lækre hostel til et lidt billigere mere primitivt et. Det betød så at vi skulle bo i et 12-mands værelse, hvor der var os og ti fyre. Det var ikke pengene værd! Det lugtede, var beskidt og ulækkert og larmen fra gaden var ulidelig. Vi kunne lige klare det, fordi det kun var tre nætter.
Fredag var vi også på brigdeclimb, hvor vi klatrede op af Sydney Harbour Bridge. Det var virkelig en fed oplevelse, med en helt fantastisk udsigt. Nogle steder var det ret skræmmende, fordi man gik på et gitter og kunne se lige ned under sig. På turen mødte vi to amerikanske damer, hvor en af dem havde boet i DK, så der blev sunget dansk fødselsdagssang for Maja med udsigt over hele Sydney! Det var alletiders!
Om eftermiddagen tog vi videre på lejlighedsjagt, Sydney er virkelig dyr at bo i. Det koster omkring 200 dollars om ugen pr. person for en et-værelses lejlighed.
Om aftenen var vi i byen i Bondi, hvor vi fejrede Maja.

Sydney Harbour Bridge, hvor vi klatrede. Toppen er 134 meter, dobbelt så høj som Operahuset.

Dragten, vi skulle have på på Bridgeclimp. Der måtte slet ingen løse objekter være.

Lørdag blev det så Majas 20 års fødselsdag og dagen stod på en surprise surflektion på Manly beach. Vi tog færgen derud, og Maja havde selvfølgelig sørget for godt vejr, så det blev en alletiders oplevelse og vi kunne faktisk stå en smule op. Om aftenen blev hun fejret med et par øl og en god middag.
Søndag tog vi til Taronga Zoo, hvor vi så på australske dyr. Det var en rigtig god zoo, hvor man kunne tage med en lift og se udsigten ud over Sydney. Man kunne også gå blandt dyr som edderkopper, firben og kænguruer. Vi så også et sælshow og lærte om edderkopper, og lærte fx at der kun er 13 mennesker, der er døde af edderkoppebid, så det behøver vi ikke at bekymre os om.

To wallabies med unge i pungen.

Mandag til torsdag var vi på surfcamp i Gerroa, som er en lille by to timer udenfor Sydney, hvor det nu stod på surfing 4 timer dagligt. Surflærerne er virkelig nogle drengerøve, men de er friske og sjove.
Den første dag på surfcamp regnede det helt vildt, men det gør ingen forskel, bølgerne var rigtig gode. Vi har lært hvordan man spotter en god dag at surfe, der har solen nemlig intet at sige.
Der bliver taget billeder og video af os, så vi kan se vores fremskridt og hvad vi gør forkert.

To glade piger!

Nu vil vi planlægge vores videre færd i Sydney og omegn. Vi ses!