Here comes the sun!

Tjuhej, hvor tiden bare går. Nu er vi endelig kommet til Australien, nærmere bestemt Sydney. Vi ankom i mandags, godt brugte efter en lang flyvetur. Vi tjekkede ind på vores hostel, som er i en meget bedre standard end L.A.
Allerede mandag aften faldt vi i snak med de første danskere, to fyre ved navn Mads og Rasmus, som skal bo her i et halvt års tid. Allerede der var vi ret optimistiske omkring at finde et lille netværk hernede, så det var dejligt.

Tirsdag gik dagen med møde med vores rejsearrangør, hvor vi fik en helt masse praktiske informationer, så vi er lidt bedre forberedt til opholdet. Vi fik indformationer omkring arbejde og lejligheder, og det virker lidt mere overskueligt nu. Vi burde godt kunne finde et arbejde og arbejde her et par måneder. Vi fik desuden meldt os til et surfkursus, som starter på mandag. Det bliver interessant og se om vi nogensinde kommer op og stå på det board!
På vej hjem fra mødet løb vi lige ind i Asbjørn og Mathias (to fyre vi har gået på gymnasium med). Vi vidste kke at hinanden ville være der, så så er verden virkelig et lille sted.

Onsdag stod vi op klokken 6(!), for at se Fck tabe 2-0 til Chelsea i Champions league. På grund af tidsforskellen bliver de kampe vist på sådan et forfærdeligt tidspunkt, men der var faktisk samlet ret mange mennesker på den pub, hvor vi så det. Flest danskere, så skuffelsen var stor. Senere på dagen stod den så på sightseeing for første gang, og turen gik mod havnen, hvor blandt andet Opera huset ligger. Regnvejret truede, så vi havde masser af tøj, paraply og regnjakke med. Operahuset er en helt enestående bygning med sine hvide kakler og sin smukke figur. Utroligt, at det er en dansker, der har tegnet det.
Vi gik også rundt i The Rocks, som er den gamle bydel, hvor fangere, arbejdere og soldater boede da de kom til landet fra Europa. Nogle af bygningerne var bevaret og vi var inde på et museum, hvor man kunne få et indblik i datidens levevilkår. Senere på dagen klarede det op og vi kunne endelig vise vores blege krop i shorts og t-shirt. Det har vi ventet længe på! Vi gik en tur igennem botanisk have i bagende sol, hvilket resulterer i nogle lækre cykelrytter-arme og røde næser.
Om eftermiddagen skulle vi til noget ingen af os har prøvet før - lejlighedssøgning. Vi havde en aftale med en dansk fyr om at komme at se på et værelse, hvor vi evt kan bo i et par måneder. Værelset var faktisk rigtig fint, god beliggenhed og mange fordele, men vi er begge enige om ikke at tage det første og bedste, så vi skal ud og lede videre i eftermiddag.

Vi har nogle rigtig spændende dage foran os, imorgen skal vi brigdeclimbe, hvilket betyder at klatre over Harbour Bridge, som er en kendt bro i Sydney. Det er Majas fødselsdagsgave fra hendes forældre, så det er vi meget spændt på. Desuden glæder Maja sig selvfølgelig til på lørdag, hvor hun for første gang nogensinde skal tilbringe hendes fødselsdag i udlandet. 

Vi håber i har det rigtig godt!

Desuden har vi begge fået australske numre:
Maja : +61 0410300832
Mille:  +61 0410300267

/Maja

Billeder fra L.A

Fra venstre: Mille, Regitze og Karoline

Vi mødte lige Robert Downey Jr.

Mille på cykeltur

Los Angeles

Efter afsked med Majas forældre, tog vi af sted mod LA - nu er vi for alvor på egne ben. Vi ankom onsdag eftermiddag tíl vores hostel, hvor vi var glade for, at vi havde vores eget værelse - stedet var nemlig ikke det mest prangende. Beliggenheden var derimod en anden historie. Vores hostel lå nemlig på selve Walk of Fame og lige overfor metroen!
Da vi havde smidt vores ting på værelset, gik vi ud på gaden, hvor vi straks løb ind i Regitze og Karoline (to veninder fra gymnasiet). Vi havde egentlig aftalt at spise aftensmad sammen, men det blev i stedet sen frokost på Hard Rock.

Dagen efter havde vi aftalt sammen at tage til Universal Studios. Vejret var heldigvis med os - det var den eneste dag i LA, hvor det ikke regnede, og vi kunne nyde lidt solskin indimellem. Dagen startede ud med en simuleret rutsjebane med The Simpsons som tema. Det var en helt anderledes måde at opleve en rutjsebane på, men vi fik skreget og grint en masse.
Dernæst var The House of Horror på programmet. Maja ventede udenfor på tre skrigende piger med adrenalin pumpende rundt i blodet. Og så var dagen sat i gang!
Resten af dagen gik med at gå rundt i parken og prøve de andre forlystelser.

Om fredagen tog vi ud til Santa Monica, hvor vi lejede et par cykler og cyklede til Venice Beach. Vi betragtede husene og lejlighedskomplekserne omkring strandene og kunne rigtig fornemme, hvordan det må summe af liv om sommeren.
Om eftermiddagen tog vi en gåtur til LA ink og knipsede et par turistbilleder.

I dag checkede vi ud af vores lækre hostel og tog på rigtig turisttur i LA-området. Vores guide og chauffør viste og fortalte om de kendtes huse, hvor de handler, og hvor de spiser. Vi så bl.a. det værelse,
hvor Michael Jackson døde i udefra. Mange af husene var gemt væk bag en port og en masse træer. Turen bragte os forbi steder som Hollywood Hills, Beverly Hills, Sunset Strip og Rodeo Drive, og vi skulle også lige være vidner til et mindre trafikuheld. Det må jo ske med alle de biler...
Efterfølgende tog vi en tur i Maddam Toussaud, hvor vi så nogle imponerende og nogle knap så imponerende figurer af kendte. Zac Efron var fx ret skuffende, mens Robert Downey Jr. var slående.
Efter turen var Hollywood blvd fyldt med tumult og mennesker i gule og lilla farver. Det viste sig, at basketstjernen, Kobe Bryant, ville lægge et besøg forbi. Han skulle nemlig forevige hans hånd- og fodaftryk. Vi fik da også et lille glimt af ham.
For at slå tiden ihjel bestemte vi os for at tage i biografen og se den nye film, Unknown. Derefter gik turen videre mod lufthavnen, hvor vi nu sidder og venter. Vi ville gerne lægge en masse billeder ind, men det tillader netforbindelsen simpelthen ikke, så det må vente.

Ha' det godt så længe.
Fortsættelse følger...

Oplevelser med stort O

Så har vi tilbragt nogle dage her i Portland og hvor har vi oplevet meget allerede! Det må derfor være tid til en ny opdatering.

Fredag stod vi på egne ben, da vi skulle tage bussen til Portland, hvor vi oplevede byen. Vi tog med kabelbane op til et udsigtspunkt over byen, og spiste frokost på The Old Spaghetti Factory med udsigt til en sø. Tjeneren lokkede en Oreo milkshake i os, som ikke stod så godt til vores meatloaf. Så har vi også prøvet det. Éfterfølgende shoppede vi i verdens største boghandel og et center. Da Jette og Henrik (Majas forældre) havde fri fra arbejde, shoppede vi videre i Adidas, Fry´s og Costco. Fry's er en kæmpe elektronikbutik, hvor vi købte den computer, der skal følge os de næste mange måneder. Costco er et supermarked, hvor alt sælges i kæmpe størrelser. Sukker kan fx kun købes i 25 kg's størrelse.



Mm. Oreo milkshake.....

Lørdag stod på heldagstur til Mount St. Helens, som er en vulkan der gik i udbrud for ca. 30 år siden. Da vulkanen gik i udbrud var energien, som den udløste, svarende til 700 atombomber. Energien, vulkanen i alt udløste, var svarende til 10000 atombomber. 

Her kan man se det hul i bjerget, som er en følge af udbruddet



Her står Maja ved et træ, hvor kun roden er tilbage, efter trykbølgen tog træet med sig
Tusindvis af træer led samme skæbne.

Det var et fascinerende syn, hvor man kunne få et indblik i de kræfter, der findes i sådan en vulkan. I dagene op til udbruddet var Portland dækket af et tyk lag støv, selvom fatisk Mt. St. Helens faktisk ligger omkring 150 km. derfra.

I dag (søndag) har vi besøgt et af USA's største vandfald, som ligger lige udenfor Portland. Det hedder Multnomah Falls og er 189 meter højt.

Vi gik hele vejen til toppen, hvilket var en udfordring for vores ben.Vi var dog glade for, vi ikke havde vores backpacks på ryggen, så er det ikke sikkert vi havde overlevet. Vandfaldet er et smukt syn og det er svært at fatte, hvordan vandet bare kan blive ved og ved og ved.

Billeder fra torsdag

Et kort stop i verdens mest spændende by: Boring!

Wobbly ben og smukt vejr.



Udsigt ud´over Portland fra City Grill

 Tak for jeres kommentarer, bliv endelig ved med det.

/Mille & Maja

Lake Oswego

Vi er kommet helskindet og sikkert til USA. De første to flyveture gik fint, og vi var begge overraskede over, hvor nemt det hele var gået. Det fik vi sagt lidt for tidligt, for flyveturen fra Seattle til Portland var lidt en anden historie.
Da vi kommer på flyvet, får vi at vide, at der er noget galt med motoren. De ville lave en test, som senere viste, at vi ikke kunne flyve med dette fly, og at der nok ville gå mindst en time til halvanden, før vi kunne komme på et nyt. Men her havde vi heldigvis lidt mere held i sprøjten. Vi har nok været inde i lufthavnen i højst 10 minutter, inden et nyt fly er klart til os.

I dag (torsdag) har vi været ude på ski og snowboards. Vi var lidt nervøse for, hvordan vores kundskaber på snowboards var. Det var der dog ingen grund til, for det gik virkelig godt. Vi havde desuden det smukkeste vejr med solskin og helt blå himmel. På vej hjem kørte vi forbi Bonneville dam, og her til aften var vi ude og spise på restaurant med en fantastisk udsigt udover Portland.

Klokken er snart 22 herovre. Er lidt ramt af jetlag, så jeg smutter snart i seng.

/Mille.

It's time to leave

Nu er det virkelig ved at være op over! I morgen tidlig 6.15 tager vi af sted i Berta (Majas bil), efterlader bilen i Kolding i pleje hos Majas familie, hvorfra vi tager toget til Kastrup Lufthavn. Vores fly letter 13.20. Vi skal mellemlande på Island og derefter i Seattle, før vi når Portland.

Vi har en uge i Portland hos Majas forældre. De har skræddersyet et helt program, som bl.a. indeholder ski og vulkanbesøg. Følg med den næste uges tid på bloggen, hvor vi nok skal skrive om alle vores oplevelser i USA. Vi glæder os rigtig meget!

Jeg vil gerne opfordre jer til at kommentere og stille spørgsmål her på bloggen, hvis I har noget på hjertet. Så kan det være, at vi bedre kan fortælle og uddybe.

Selvom der er meget fokus på i morgen, kan vi godt lige tage et lille tilbageblik. I fredags holdt vi nemlig afskedsfest for vores venner. Vi skylder alle, der var med et kæmpestort tak. Vi håber, at I havde det lige så sjovt som os. For os var det en utrolig vellykket aften og en god måde at sige 'På gensyn'.


Et par meget glade værtinder

 

En sød bartenderinde i en sjælden stille stund



Og så kom der ellers gang i baren. Vi drak et godt
stykke over 400 genstande, hvis ikke vi ramte de 500.



Det er straffen, hvis man taber



Hvem vender bedst?



Shots gik bedre end varmt brød!

Nu skal Maja og jeg ud og spise sammen med min familie.
Ha' det godt så længe, og pas på jer selv!

/Mille.