Almost ready to take off

Den 9. februar nærmer sig med hastige skridt og Mille og jeg er begge ved at være klar til afgang. Vi har begge taget afsked med det meste familie og afskeden med vennerne kommer til at foregå i weekenden. I sidste weekend var jeg på tur i Rom, en tur jeg fik i fødselsdags- og julegave af min gode ven her fra Struer. Det var en afskedstur, når nu vi ikke ser hinanden i så lang tid. Det var en super tur og en dejlig overraskelse. 

Rent praktisk er vi også ved at være klar til at rejse, selvom det ikke er en nem opgave at pakke til så lang tid.

Jeg har fundet et citat fra en Tina Dickow sang, der beskriver Milles og min situation meget præcist. Det er fra sangen Paper Thin og lyder sådan her: 

Pack a bag but pack it light

You can’t carry much around the world, around the world

Even what you hold dear of who you are inside

Could be too much dead weight for this ride around the world

If you spread your wings out wide and thin

Just pray they’ll hold you up till your home again

Vi kan ikke have alt med, og vi bliver virkelig nødt til at prioritere. Desuden bliver det også vildt for os at komme så langt hjemmefra, så det handler virkelig om "at folde vingerne ud". 

Majas rygsæk med det danske flag

Vi kom til at tænke på, hvilket vildt program vi har foran os lige nu. I denne weekend vil vi være i Struer, weekenden efter i Portland, weekenden efter i L.A. og weekenden efter ankommer vi så til Sydney. Det bliver fantastisk! 

/Maja 

Geilo

Søndag aften vendte Maja og jeg hjem fra Norge, hvor vi havde besøgt en veninde og prøvet kræfter af med et snowboard under fødderne. Tiden fløj af sted, men vi nød det rigtig meget trods ømme led, lemmer, knogler og muskler.

På billedet ses Maja den ene dag, hvor solen var fremme. De ørige dage var det skyer og sne, der dominerede. Vi var så privilegerede at have bakkerne og liftene stort set for os selv, men op mod weekenden kunne vi godt mærke, at folkemængden tiltog.

Fra venstre; Mille, Mette og Maja

Første dag på snowboard for Majas og mit vedkommende. Dette var nok én af de få gange den dag, hvor vi ikke lå vandret. Heldigvis gik det fremad som dagene gik, takket være vores instruktør, Malin.

Men trods en uge i skønne Geilo ulmer rejselysten stadig i os. Der er bare lige en million praktiske gøremål at ordne først, og så skal der siges farvel til familie og venner. Maja tager fx i denne weekend nordpå for at tage afsked med sin familie, og jeg har en plan om at prøvepakke min taske for at få en ide af, hvor meget jeg kan tage med.

Det var alt for nu.Vi håber, I vil følge med på bloggen før og under vores rejse.

/Mille.